Afmontering af radiator, hvad koster det? (Se pris & guide)

Afmontering af radiator, hvad koster det? (Se pris & guide)

Er du i gang med en totalrenovering af din bolig og derfor skal have udskiftet dine radiatorer med en ny og energivenlig model. Eller skal du måske overgå til en helt ny varmekilde? Uanset årsagen til, at du skal have afmonteret en eller flere radiatorer, finder du svar på alt du har brug for at vide. Læs med her og bliv klogere på både priser for afmontering af radiator og vigtige viden i forbindelse med afmontering eller udskiftning af dine radiatorer.

Af Ombyggernes håndværker
Indholdet er opdateret fredag d. 23. juli 2021 og er oprindeligt udgivet onsdag d. 21. juli 2021.

Hvad koster afmontering af radiator?

Prisen på afmontering af radiator kommer naturligvis helt an på, om det er en enkelt radiator, der skal fjernes eller om det er alle husets radiatorer der skal udskiftes. Om der skal monteres ny radiator og om den gamle radiator skal bortskaffes.

Det er derfor umuligt at give dig en pris, uden at kende opgavens omfang. Det vil være en VVS installatør, der klarer opgaven for dig. VVS installatører klarer nemlig alle de opgaver, der involverer vand, varme og sanitet.

Skal VVS installatøren alene afmontere en radiator, kommer du til at betale timelønnen, for den tid det tager ham. Der vil tillige være materialeudgifter, hvis rørene skal lukkes, så du kan tænde fyret igen.

Skal du også have monteret en ny radiator og have bortskaffet den gamle, vil prisen naturligvis blive højere, fordi der medgår mere tid på opgaven.

Timelønnen for en VVS arbejde vil variere en del, alt efter hvilket VVS firma du kontakter og hvor i landet det er beliggende. Et kvalificeret bud på en gennemsnitspris pr time vil være i omegnen af 600 kroner.

Du vil altid kunne benytte dig af et gratis tilbud på din opgave, så du kender prisen før du bestiller din VVS installatør.

Må jeg selv afmontere min radiator?

Montering, tilslutning og afmontering af radiatorer hører under det VVS arbejde, du gerne selv må have lov at udføre. Så svaret er ja, du må gerne selv afmontere din radiator.

Det er faktisk et stykke gør det selv arbejde, der ikke kræver den helt store indsigt i VVS opgaver eller anden specialviden. Til gengæld er det tungt og beskidt arbejde og du skal passe godt på dine gulve og tæpper.

Har du en centralvarmesystem, skal du også være opmærksom på, at det er nødvendigt at tømme systemet for vand og efterfølgende fylde det igen.

Lad være med at gå i gang med afmontering, hvis du er i tvivl om du gør det korrekt.

Afmontering af radiator - sådan gør du

Her får du en fin oversigt over, hvordan du selv kan stå for afmontering af radiator. Vær opmærksom på, at de er en overordnet vejledning, der passer til størstedelen af almindelige radiatorer, der er tilsluttet et centralvarmesystem.

Du kan komme ud for udfordringer, som for eksempel rustede skruer, overmalede fittings og andet, der besværliggør afmonteringen af din radiator.

  1. Du skal allerførst slukke for husets fyr.
  2. Tap nu vand fra systemet på den dertil indrettede hane, der sidder på fyret.
  3. Skil fittings på bagsiden af (øverste først) og løft radiatoren af.

Du skal være opmærksom på, at der vil løbe sort vand fra radiatoren når du flytter den. Nogle gang er det bare en smule, mens de andre gange er noget mere. Beskyt dine tæpper og gulve - specielt hvis du har ulakerede trægulve.

Sådan fylder du fyret igen

Når du er færdig med at afmontere og enten har monteret ny radiator eller sat propper i de tilbageværende rør, skal du fylde vand på fyret igen. Det gør du sådan her:

  1. Du fylder vand på fyret indtil fyret rammer et vist antal bar - oftest er der tale om 2 bar, men det står markeret på dit fyr.
  2. Tænd herefter for fyret.
  3. Luft alle dine radiatorer ud. Det gør du i toppen af radiatorernes ene side, hvor der sidder en ventil (du skal anvende skruetrækker).
  4. Hæld herefter lidt mere vand på systemet, så trykket igen rammer det angivne niveau. Når du igen har varme på radiatorerne, kan det være nødvendigt at justere til korrekt niveau en gang mere.

Er trykket for højt tapper du vand fra fyret. Er trykket for lavt hælder du vand på fyret.

Overgår du til en anden opvarmningskilde?

Skal du have afmonteret dine radiatorer, fordi du overgår til en anden varmekilde, så skal du være opmærksom på et par ting.

Når du i din bolig skifter fra en varmekilde til en anden, skal du altid rette oplysningerne om opvarmningskilde i BBR registeret. Desuden skal du huske at afmelde dig hos din nuværende varmeleverandør. Det er ikke sikkert de betyder noget, men der kan måske være tilknyttet en form for abonnement eller tilsyn, som kræver en afmelding.

Skifter du for eksempel det gamle og langt fra miljøvenlige oliefyr ud med en varmepumpe, kan du faktisk også få en økonomisk fordel ved at ændre dine oplysninger i BBR. Så får du nemlig rabat på en del af dit elforbrug.

Det skal du være opmærksom på, når du ønsker det bedste tilbud fra et VVS firma

Har du bestemt dig til at afmontering af radiator ikke er en opgave du hverken kan eller vil bakse med selv, så er der ingen tvivl om, at det altid betaler sig at få et par tilbud eller 3 fra professionelle fagmænd, når det handler om håndværksopgaver i din bolig.

Det er vigtigt at du, når du har modtaget dine tilbud, sammenligner dem objektivt. Du skal for eksempel se, om:

  • Timepriser afregnes pr hele eller pr halve påbegyndte time.
  • Der er medregnet kørsel i prisen.
  • Prisen indeholder eventuelle materialer.

På den måde kan du være sikker på, at du sammenligner på det samme grundlag og derfor vælger det rigtige tilbud.

Hos får du let og ubesværet helt gratis og uforpligtende tilbud på din opgave. Udfyld formularen så grundigt som muligt og vi sender de bedste tilbud til dig.

6 ofte stillede spørgsmål til afmontering af radiator

Mine gulve er meget sarte, hvordan sikrer jeg dem bedst?

Du sikrer bedst dine sarte gulve, ved at lægge et kraftigt stykke plastik under radiatoren, når den skal afmonteres. Så er du på den sikre side, såfremt du har trægulve, der ikke er lakerede, tæpper eller anden form for gulvbelægning med en porøs overflade.

Kan jeg ikke nøjes med at tappe vandet fra den radiator der skal afmonteres?

Nej, du kan ikke bare nøjes med at tappe vand fra radiatoren, hvis du har centralvarme i din bolig. Med mindre der er monteret ballofix ved dine radiatorer. Ellers løber der virkelig meget vand ud. Du kan med fordel høre en VVS mand om dine muligheder, for der findes forskellige systemer og installationer på radiatorer. Er du i tvivl, bør du altid tømme fyret og ikke bare din radiator. Alternativt overlade opgaven til en VVS installatør.

Kan jeg få penge for min gamle radiator?

Måske kan du få penge for din gamle radiator. Hvis din radiator er forholdsvis ny eller meget gammel, måske endda antik, kan du prøve at sælge den. Der sælges mange radiatorer, både på nettet og på brugtmarkeder rundt om i landet. På nettet kan du få en god idé om, hvilken pris din radiator kan sælges til. Alternativt kan du måske få lidt penge for den, hvis du afleverer den hos en skrothandler.

Kan jeg bare aflevere den gamle radiator på genbrugsstationen?

Du kan sagtens aflevere den gamle radiator på den nærmeste genbrugsplads. Du skal bare placere den i den korrekte container til jern og metal. På genbrugspladsen sorterer man indholdet i containeren. Gammel jern smeltes om og anvendes som råmateriale i produktionen af nyt råjern.

Hvordan lukker jeg permanent for vandrørene, når der ikke skal monteres ny radiator?

Skal du lukke permanent eller i længere tid for vandtilførslen til en eller flere radiatorer, skal du en tur i byggemarkedet eller lægge vejen forbi en VVS butik. Her skal du købe det antal propper i den størrelse, der passer til dine fittings (du måler bare diameteren på rørene). Køb også gerne noget gevindsnor eller "hestehår" som du vikler om gevindet inden du skruer propperne fast. Så er du sikker på at der ikke drypper vand ud på gulvet.

Der sidder en forholdsvis ny termostat på radiatoren, kan jeg sælge den?

Ja, du kan godt sælge en nyere termostat. Prislejet finder du også her bedst via internettet. Vær opmærksom på, at du også kan være heldig at finde en køber til for eksempel de meget gamle ventiler. I Hovedstadsområdet er de gamle lejligheder i indre by netop udstyret med gamle radiatorer. Mange boligejere ser det som en del af charmen og derfor kan de meget gamle, men velholdte og funktionsdygtige, radiatorer og tilbehør være efterspurgt.

Artiklen er skrevet af
Skriv til Frank

Frank har en professionel baggrund som tidligere håndværker, men gør sig i dag primært i egne gør det selv projekter i hjemmet og i haven. Når Frank omtaler sig selv, så er det i retning af, at han bestemt IKKE er født med 10 tommelfingre.

Bedøm denne artikel
23 stemmer, gennemsnit: 4.8 / 5