Hvad koster en byggesagkyndig i 2021? (Med priser & tilbud)

Er du på udkig efter en byggesagkyndig? Find god og brugbar information om dine mange muligheder for at spare penge med en byggesagkyndig. Få her et godt tilbud fra en byggesagkyndig i dit område.

Af Håndværker
Indholdet er opdateret fredag d. 21. maj 2021 og er oprindeligt udgivet mandag d. 3. maj 2021.

Skal jeg bruge en byggesagkyndig, og hvilke opgaver kan de løse?

Det er som sådan ikke et krav, at du behøver at benytte dig af en byggesagkyndig i forbindelse med hverken køb eller salg af bolig.

Så længe du blot er opmærksom på, at en byggesagkyndig kan spare dig for mange penge, en uheldig handel og meget besvær - ligegyldigt om du er køber eller sælger.

Du kan have brug for en byggesagkyndig, når du ønsker at:

  • Sælge din bolig
  • Købe en bolig
  • Bygge ny bolig

En byggesagkyndig kan lave tilstandsrapport når du skal sælge din bolig og vejlede ved både køb og nybyggeri. Desuden kan en byggesagkyndig overvåge dit nybyggeri, så du er sikker på, at kvaliteten er i top.

Har du mistanke om fejl ved din bolig, det kan for eksempel være skimmelsvamp, sætningsskade eller andet, kan du altid få en helt objektiv og uvildig vejledning hos en byggesagkyndig. Uanset om din bolig skal sælges eller ej.

Vigtig viden om titlen byggesagkyndig

Enhver kan kalde sig byggesagkyndig. Byggesagkyndig er nemlig ikke en beskyttet titel - det betyder reelt, at alle kan benytte den.

Når du har brug for en uvildig byggesagkyndig, skal du finde en beskikket byggesagkyndig.

En beskikket byggesagkyndig har:

  • Hjemmel til at udfærdige tilstandsrapporter
  • En uddannelse som arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør
  • Mindst 5 års erfaring i byggeriet indenfor de seneste 10 år
  • Gennemgået Sikringsstyrelsens 4 dages optagelseskursus
  • Bestået kursets afsluttende optagelsesprøve

Det er din sikkerhed for en kompetent, professionel og uvildig byggesagkyndig.

Hvad koster en byggesagkyndig?

Der findes ingen vejledende priser eller maksimumgrænser, når det gælder byggesagkyndiges ydelser. De sætter selv deres timepris og derfor kan priserne variere en del. Det samme gør sig gældende for en beskikket byggesagkyndig.

Man kan som udgangspunkt godt regne med, at man under alle omstændigheder skal betale for minimum 2 timer, hvilket ikke altid er nok. Specielt hvis boligen er meget stor, i flere etager eller har en del år på bagen.

Der kan også være forskel i priserne på de forskellige ydelser, alt efter om der skal udarbejdes en tilstandsrapport, foretages løbende kontrol at et nybyggeri eller ydes køberrådgivning.

Det er ikke uset, at timeprisen for en beskikket byggesagkyndig kan ligge omkring 1.500 kr. eller mere. Som tidligere nævnt, kan der være store variationer i timeprisen.

Hos os har du mulighed for at modtage de bedste tilbud på en beskikket byggesagkyndig - du taster blot informationerne om din opgave og dine personlige oplysninger ind og trykker send.

Det er både lettere, hurtigere og langt billigere, end at skulle ringe rundt og bede om tilbud fra de byggesagkyndige i dit lokalområde, som du kan finde frem til via telefonbogen eller internettet.

Byggesagkyndig ved salg af bolig

Der er som sagt ingen regler eller krav om, at du skal benytte en byggesagkyndig, når du sælger din bolig - det vælger du helt selv.

En byggesagkyndig vil udfærdige en uvildig tilstandsrapport på dit hus, som der faktisk heller ikke er krav om fra nogen instanser.

Men visse ting kan være besværlige eller ligefrem umulige, uden en tilstandsrapport. I værste fald kan det betyde, at du ikke kan få solgt din bolig.

Tilstandsrapport

Det er altid en byggesagkyndig, der udfærdiger en tilstandsrapport på en bolig. Som sælger er der ingen krav om, at du skal fremvise en tilstandsrapport på den bolig, du sælger.

Til gengæld er der ikke mange potentielle købere, der ønsker at købe din bolig uden en tilstandsrapport. Du ville sikkert heller ikke selv købe hus, uden at der forelå en tilstandsrapport.

Desuden vil der ikke kunne tegnes en ejerskifteforsikring uden en tilstandsrapport. For en ejerskifteforsikring dækker nemlig de skjulte fejl og mangler, som den byggesagkyndige ikke har kunnet afdække.

Udgiften til ejerskifteforsikringen varierer, med ligger sådan cirka mellem 10.000 og 30.000 kroner og udgiften deles mellem sælger og køber. Det er dig som sælger, der skal sørge for denne forsikring.

Ejerskifteforsikringen er sjældent en dårlig idé, fordi du som sælger fritages for ansvar, såfremt der findes skjulte skader.

I 2017 blev der tegnet ejerskifteforsikring på ca 70 % af alle hushandler inklusive sommerhuse.

Førsyn

Du kan også få lavet det, der kaldes et førsyn. Det kan være aktuelt, såfremt du ved, at der er flere fejl og mangler i din bolig. Specielt hvis du gerne vil udbedre de værste skader, inden du sælger din bolig.

Den byggesagkyndige vil benytte samme skema og fremgangsmåde som ved udarbejdelse af tilstandsrapporten. Ved at benytte dig af førsynet, får du dog mulighed for at udbedre eventuelle skader, inden førsynet konverteres til en tilstandsrapport.

Nogle skader er naturligvis mere alvorlige end andre, men det er også de alvorlige skader, der kan afholde folk fra at købe din bolig.

De alvorlige skader vil oftest have en negativ indvirkning på boligens salgspris.

Byggesagkyndig ved køb af bolig

Som boligkøber står du faktisk helt alene med købet. Ja, du har nok en partner eller noget familie, du kan tale med om boligens tilstand, tvivlsspørgsmål og andet, der skal adresseres.

Ofte opstår vores usikkerhed, når der er for mange punkter, vi enten ikke helt forstår eller ikke kan beregne. Når ikke vi har nogen byggeteknisk viden eller indsigt, kan det hele let blive uoverskueligt.

Når det sker, kan vi komme til at sige nej tak til en bolig som faktisk var helt fin eller vi kan komme til at sige ja tak til en bolig, som vi ville have sagt nej tak til, havde vi haft den rette viden.

Derfor kan der være rigtig god fornuft i at benytte en byggesagkyndig i forbindelse med køb af bolig.

Yderligere forklaringer til tilstandsrapporten

Er der udfærdiget en tilstandsrapport på den bolig, du ønsker at købe, bør alt være i den skønneste orden. Specielt hvis der ikke er mange anmærkninger eller alvorlige K3’ere på den.

Men for mange af os helt almindelige mennesker, kan det være en udfordring at finde hoved og hale på indholdet af en tilstandsrapport.

Der kan være mange anmærkninger, der ikke er svære at udbedre og som heller ikke koster alverden - men uden et dybere kendskab, kan det være nærmest umuligt for os at afgøre.

Her kan en byggesagkyndig forklare og vejlede dig om, hvad de forskellige anmærkninger har af betydning for både boligen og for din økonomi.

Det vil for eksempel sætte dig i en mere gunstig position, såfremt du ønsker at forhandle pris med sælger.

Rådgivning om boligens nuværende energikilder

En byggesagkyndig kan give dig gode og værdifulde råd omkring boligens nuværende energikilder og -forbrug og en eventuel konvertering til en sundere, grønnere og mere klimavenlig energiform.

Det kan være information, der vil kunne spare dig for mange penge på dit energiforbrug og samtidig med give dig en sundere bolig med et godt indeklima.

Det er ikke sikkert du agere på informationen nu og her, men skal du alligevel i gang renovering af en ældre bolig, kan du med fordel implementere de nye energikilder samtidig og spare penge på bundlinjen.

Artiklen er skrevet af
Skriv til Frank

Frank har en professionel baggrund som tidligere håndværker, men gør sig i dag primært i egne gør det selv projekter i hjemmet og i haven. Når Frank omtaler sig selv, så er det i retning af, at han bestemt IKKE er født med 10 tommelfingre.

Bedøm denne artikel
19 stemmer, gennemsnit: 4.8 / 5