Julegaveidéer - Se alle de bedste tilbud på produkter, vi allerede elsker og anbefaler! Julegaveidéer - Se alle de bedste tilbud ❯
Bedste girafsliber: Se de 3 udvalgte loft- og vægslibere til slibning af store overflader i 2021

Bedste girafsliber: Se de 3 udvalgte loft- og vægslibere til slibning af store overflader i 2021

Den bedste girafsliber er den effektiv lader dig slibe lofter, vægge el.lign. store overflader, der kan være svære at overskue eller komme til med andre slibemaskiner. Det populære elværktøj kaldes også for en langhalssliber. Bliv klogere på valg af den rigtige væg- og loftsliber til netop din slibeopgave i hjemmet og se hvilke vi anbefaler lige her i artiklen.

Af Ombyggernes håndværker
Priser er opdateret i dag tirsdag d. 7 december 2021. Indholdet er opdateret torsdag d. 18. november 2021 og er oprindeligt udgivet torsdag d. 20. maj 2021. Vores eksperter undersøger, tester og vurderer de bedste produkter uafhængigt. Vi tjener kun penge, hvis du køber et produkt via vores links.
Einhell TC-DW 225 girafsliber

Konklusion: Her er den bedste girafsliber

Einhell TC-DW 225 girafsliber er udvalgt af Frank Schmidt, som den bedste girafsliber i december 2021.

Bedste

Købsguide

Købsguide til valg af girafsliber

Med den bedste girafsliber er det ingen sag at renovere eller bygge til. Girafsliberen har et meget stort slibehoved sammenlignet med andre slibemaskiner og du kan derfor slibe store arealer på relativ kort tid.

Har du gipsvægge eller lofter, du skal have pudset, så kan du hurtigt komme til kort med en almindelig slibemaskine, med mindre du finder trappestigen frem. En girafsliber har sit navn efter sin lange hals, som giver dig mulighed for at slibe i højderne med begge ben solidt plantet på gulvet.

En girafsliber er et stykke el-værktøj, du vil finde nyttig til mange ting. Derfor kan det også bedst betale sig at købe kvalitet. Jeg har her samlet de bedste girafslibere på markedet lige nu, så du kan gøre dit valg mellem kvalitetsmaskiner, der har fået rosende ord med på vejen af såvel professionelle som gør-det-selv folket.

3 ting det er værd at være opmærksom på, når du køber en girafsliber

  1. Vær opmærksom på vægten - Det kan hurtigt blive hårdt for armene at slibe lofter, hvis du har valgt en tung model på mere end 6 kg. Jeg vil anbefale dig at vælge så let en model som muligt. Vægten svinger som regel mellem 3,5 kg og op til 9 kg. Du kan også vælge at købe et stativ til girafsliber. Så slipper du helt for at løfte.
  2. Elektrisk girafsliber eller akku girafsliber - Hvis du arbejder steder uden strømkilde, så kan du vælge en akku model, altså en batteri model. Som oftest vil batteriet dog ikke medfølge og skal tilkøbes ved siden af.
  3. Teleskopskaft - Overvej om du har brug for en model med teleskopskaft, hvor du mere nøjagtigt kan indstille længden på girafsliber eller om du kan "nøjes" med et standard afstandsrør, som du kan af- og påmontere.

Hvilken girafsliber er bedst i test?

1. Einhell TC-DW 225 girafsliber

Einhell TC-DW 225 girafsliber

Einhell girafsliber

Kraftig 600 watts motor og vinkelgear i høj kvalitet i metalStor slibeskive med praktisk burretape-systemUbegrænset mobilitet for slibehovedetKan bruges til forskellige overflader ved at regulere hastighedenTeleskopskaft kan indstilles trinløst op til 165... Læs mere hos Proshop

2. Makita Maki DSL800ZU girafsliber

Makita Maki DSL800ZU girafsliber

Makita girafsliber

Gipsvæg-sliber, ledningfri, intet batteri, 18 V... Læs mere hos Homeshop

Akkugirafsliber med justerbar teleskopstang, effektiv wireless støvudsug via bluetooth til støvsuger, trinløs justerbar hastighed og blød opstart & overbelastningsbeskyttelse.

3. Powerplus Kombi m. LED lampe girafsliber

Powerplus Kombi m. LED lampe girafsliber

POWERplus girafsliber

TEKNISKE DATA Modelnr. POWX04761Nominel effekt 710 W Nominel frekvens 50 Hz Nominel spænding 230-240 V Rotationshastighed 600-1500 min-1 Skivediameter 225 mm Ledningslængde 4 m + VDE-stik Flexslange 4 m Total længde 110 til 165 cm6 x slibeskiver (korn 60,... Læs mere hos Globaltools

En girafsliber er perfekt til at komme i højden og klare store overflader

Girafsliberen er din bedste ven, når du skal have slebet store flader. Specielt hvis disse flader befinder sig i højden. Jeg har nu gennemgået de bedste af de bedste girafslibere på markedet i øjeblikket og muligvis har du allerede foretaget dit valg.

Hvis ikke så læs med videre, hvor jeg kommer igennem alt, hvad der er værd at vide om en girafsliber. Du får samtidig min købsguide til girafsliber, så du ved, hvad du skal være opmærksom på.

Hvad er en girafsliber?

En girafsliber er en slibemaskine, som har fået sit navn efter den lange hals eller stang om du vil, som slibehovedet er monteret på. Den kaldes også for en langhalssliber, så det kan være, du allerede kender den under dét navn.

Afhængig af modellen så kan girafsliberens skaft være med eller uden teleskop, altså mulighed for yderligere forlængelse.Girafsliberen er designet til at slibe store flader som lofter og vægge.

Det lange skaft gør det let at nå loft og det øverste af væggen uden at skulle stå på stiger eller lignende. Det øger sikkerheden og gør jobbet langt hurtigere, fordi du ikke hele tiden skal op og ned af en stige eller skammel.

Girafsliberen har en roterende slibesål og minder på den måde om en excentersliber. Men hvor en excentersliber typisk har en slibesål på 12,5 cm, så har en girafsliber en stor slibesål på hele 22 cm, den er altså næsten dobbelt så stor. Det er en kæmpe hjælp, når du skal slibe store overflader.

Hvis du har prøvet at slibe en gipsvæg med hånden, så ved du, hvor svært det er at få væggen helt jævn og glat, med girafsliberen store slibeoverflade kan du hurtigt slibe ujævnheder væk, så du er klar til næste skridt i arbejdsgangen.

En girafsliber er svær at undvære, hvis du er ved at renovere eller bygge nyt

Hvis du er i gang med en større eller mindre renovering - eller ved at lave en helt ny tilbygning, så vil der uundværligt være rigtig mange lofter og vægge, der skal slibes efter at gipspladerne er blevet spartlet. Det er et kæmpe arbejde, der kan tage pusten fra de fleste, hvis ikke du har det rette værktøj. Det rette værktøj hedder en girafsliber!

En girafsliber spare dig ikke kun for en masse tid, fordi den kan gøre arbejdet langt hurtigere end du kan med en håndsliber eller et stykke sandpapir, den laver også et bedre job end du vil kunne opnå ved en håndslibning.

Eneste ulempe ved en girafsliber er, at den kan blive tung at stå med efter nogle timer. Men efter et par timer vil du også have udrettet mere end dobbelt så meget, som hvis du havde skulle håndslibe dine vægge og lofter. Du kan også løse vægt problemet med et stativ til girafsliber. Det kommer jeg nærmere ind på senere.

En girafsliber kan benyttes til

  • Effektiv slibning af gipskarton
  • Effektiv slibning af tørspartelmasse
  • Fjernelse af gammelt tapet
  • Fjernelse af lakrester

Det er alle typer af arbejdsopgaver som under en om- eller tilbygning tager rigtig meget tid. Det er samtidig der, hvor du kan spare rigtig mange penge ved at gøre arbejdet selv frem for at hyre håndværkere til lige præcis dén del. Hvis du køber en girafsliber så vil du kunne få udrettet en masse på et par timer om aftenen, når du er kommet hjem fra arbejde.

Investeringen i en girafsliber er altså tjent hjem i løbet af ingen tid. Samtidig vil en girafsliber i en ordentlig kvalitet holde i rigtig mange år, selvom du finder den frem hver gang, du har en større slibeopgave.

Der er rigtig mange fordele ved at bruge en girafsliber frem for andre slibemaskiner

Girafsliberen er som oftest en af de første ting mange rådes til at købe, når de overtager en ny bolig, der skal renoveres eller skal bygge om- eller til i en nuværende bolig. Og det er et velmenende råd som du bør lytte til.

Med en girafsliber har du et elværktøj der;

  • Kan bruges af såvel gør-det-selv folket som professionelle
  • Kan slibe et stort areal på kort tid
  • Er en stor tidsbesparende faktor
  • Kan slibe lofter uden brug af stige
  • Kan slibe vægge i højloftede rum uden brug af stige
  • Gør det sikkert at arbejde i højden, da du kan gøre det stående på gulvet
  • Laver en perfekt overflade som er svær at efterligne med slibemaskiner med mindre slibeflade

Brug en girafsliber når vægge og loft skal klargøres til maling eller tapet

Hvis du har erfaring med opsætning af gipsloft og spartling af vægge, så ved du hvor tidskrævende og opslidende det er, når vægge og lofter skal slibes manuelt. Ydermere så er det ikke her, du ønsker at gå på kompromis med kvaliteten af dit arbejde, da ujævnheder i slibning vil give synlige overgange, selv efter at der er opsat væv, malet eller sat tapet op.

Har du for eksempel sat gipsplader op på vægge og / eller i loftet, så er det super vigtigt, at du fået slebet overgangene mellem pladerne samt skruehuller, så de er helt jævne. De mindste ujævnheder vil kunne ses i det endelige resultat.

Det kan gøres med håndslibning eller ved at bruge en mindre slibemaskine som en excentersliber, men ingen af disse metoder involvere en særlig stor slibeflade og det er derfor utrolig svært og tidskrævende at få en helt jævn overflade.

Med en girafsliber så får du en slibeflade, der er mere end dobbelt så stor som på andre slibemaskiner. Det gør både, at du kan slibe et større område, men det gør også at du let kan fordele trykket ens og dermed undgår at slibe for meget af ét sted og ikke nok af et andet.

At du kan undgå at finde stigen frem, når du skal slibe vægge og lofter er også en stor hjælp. Det er for det første mere sikkert og det er også langt mindre slidsomt for din krop. Bare i et enkelt værelse ville du skulle op og ned af en stige rigtig mange gange før alle overflader er slebet. Med en girafsliber er arbejdet både langt mindre fysisk krævende - det er også meget meget hurtigere.

Sådan fungerer en girafsliber

Selv om girafsliberen er et stort stykke elværktøj, når den er fuldt samlet, så er den faktisk slet ikke vanskelig at have med at gøre. Heller ikke selvom du aldrig før har stået med en girafsliber eller en langhalssliber som den også kaldes. Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvordan du bruger en girafsliber, så gennemgår jeg nu de vigtigste punkter ét for ét.

Saml girafsliberen

For at en girafsliber ikke skal optage for meget plads, når den ikke er i brug, så kommer den i en kuffert, hvor alle delene til girafsliberen er praktisk opbevaret, så den fylder mindst muligt, men også så du let kan tage den med dig rundt fra opgave til opgave.

Der er forskel på de forskellige modeller af girafslibere, eller langhalssliber om du vil, men langt de fleste girafslibere består af 3 komponenter, der skal sættes sammen. Der er selve slibehovedet, hvor du monterer sandpapirs skiverne, det midterste rør og den del hvor håndtaget og indstillings mulighederne er.

Girafsliberen er designet sådan, at den let kan samles med et kliksystem, du har altså ikke brug for værktøj. Derfor tager det også kun et øjeblik at samle slibemaskinen og være klar til at arbejde.

De fleste girafslibere består som sagt af 3 dele, slibehoved og håndtag med et afstandsrør imellem. Består din girafsliber af 3 dele, så vil du kunne vælge at undlade at montere midterstykket. Det kan være super praktisk, hvis du befinder dig i trange steder med begrænset plads som for eksempel trappeafsatser og gangarealer.

Med en girafsliber vil du altså let kunne nå op til 2,5 - 3 meter i højden men samtidig have muligheden for at fjerne midterstangen og dermed også kunne opererer i langt trangere rum.

Brug altid kun sandpapir der passer til girafsliberen

Der skal sandpapir til, når du skal slibe med en girafsliber og det er faktisk ualmindelig vigtigt, at du vælger den rigtige type sandpapir.

Det sandpapir der passer til den type girafsliber, som du har valgt vil have nogle huller i sandpapiret. Når du sætter sandpapiret på girafsliberen, så passer disse huller med de sugehuller, der er i selve girafsliberens mundstykke. Det er herigennem at alt støvet suges væk.

Bruger du sandpapir der ikke passer til girafsliberen så risikerer du at slibestykket bliver for varmt fordi den ikke kan komme af med slibestøvet.

Husk at bruge det rette korn sandpapir

Når man taler om sandpapir, så taler man om groft og fint sandpapir som overordnede kategorier, men der er rigtige mange forskellige typer sandpapir, eller korn sandpapir som man kalder det.

Når man kategorisere sandpapir efter kornstørrelsen, så gør man det efter FEPA-skalaen, som er en international standard for sandpapir. Taler man om sandpapir korn 40 som er et virkelig groft stykke sandpapir, så består det af korn, der er løbet igennem en si bestående af 40 huller pr kvadrattomme. Det fineste sandpapir, som du kan få til en girafsliber er korn 240, som består af korn der er løbet gennem en si med 240 huller pr kvadrattomme, osv.

Når du sliber, om det er med en girafsliber eller en anden slibemaskine, så skal du altid starte med et groft stykke sandpapir og lave det "grove" arbejde med det, hvorefter du skifter til finere og finere sandpapir, så din finish bliver lavet med et helt fint stykke sandpapir, der giver den eftertragtede helt jævne overflade.

Juster længden på girafsliberen på én af to måder

Afhængig af hvilken type girafsliber du har valgt, så kan du justere længden på girafsliberen på én af to måder. De mere almindelige girafslibere har et midterrør, som du kan påsætte når du ønsker girafsliberen så lang som muligt og som du kan fjerne, når du har brug for at kunne arbejde i mere trange omgivelser.

Andre girafslibere har et teleskopskaft, hvor du i stedet for et ekstra rør der af af- eller påmonteres har en anordning, hvor du simpelthen bare trækker røret ud i den ønskede længde. Teleskopskaft løsningen giver dig større mulighed for selv at bestemme, præcis hvor langt du ønsker halsen på din girafsliber.

Hastighedsindstillinger

Du har mulighed for at indstille hastigheden på din girafsliber, altså hvor hurtigt den roterende slibesål skal køre. Du bør være opmærksom på, at girafsliberen bliver sværere at styre jo højere hastigheden er. Du bør derfor altid starte ved lav hastighed, indtil du vænner dig til maskinen og også afstemme hastigheden alt efter, hvilken overflade du skal slibe.

Tilslut støvsuger

Det sidste du mangler at gøre er nu at tilkoble støvsugeren. Det er en super praktisk funktion, som fjerner langt størstedelen af den støv og de partikler der ellers ville have fløjet rundt i luften. Det er vigtigt, at du husker at tilkoble støvsugeren INDEN du tænder for girafsliberen.

Brug industristøvsuger til girafsliberen

Det tilrådes, at du kobler en støvsuger til girafsliberen for at minimere alt det støv som opstår, når slibemaskinen er i arbejde. Men husk BRUG ALDRIG DIN ALMINDELIGE STØVSUGER, den vil nemlig brænde sammen i købet af ingen tid.

Brug istedet en industristøvsuger, som er designet til at kunne klare helt fine støvpartikler. Ved at bruge en industristøvsuger, så kan du også gøre arbejdet lettere for dig selv, udover at der bliver mindre at gøre rent.

Hvis din industristøvsuger har en justerbar sugeevne, så vil du kunne skrue op for sugeevnen indtil at slibeskiven suger sig fast på væggen. Det gør, at girafsliberen er langt mindre tung at holde. Det hjælper også med at holde et ensartet tryk på slibeskiven, hvilken resulterer i et helt ensartet resultat.

Brug maske når du bruger en girafsliber

Når du sliber, hvad enten det er gips, limrester fra tapet, lakrester eller hvad end du har kastet dig over med girafsliberen, så består støvet af små partikler, som du ikke har lyst til at få i lungerne.

Du bør derfor altid sørge for at have en støvmaske på, som du skifter jævnligt under arbejdet. Du bør ligeledes åbne vinduer og døre for at få bedst mulig luftgennemstrømning.

Få en hjælpende hånd med et stativ til girafsliber

Selvom en girafsliber ikke er voldsom tung, så kan det blive en belastning for nakke, skuldre og ryg, hvis du skal bære på den hele dagen, flere dage i træk. Derfor er der også udviklet et stativ til girafsliber som fjerner vægten fra dine skuldre og over til stativet.

Et stativ til girafsliber består af et teleskopstativ, hvorpå du fastmonterer girafsliberen. Teleskopstativet er på hjul og du kan derfor let kører girafsliberen rundt samtidig med, at du styre girafsliberen.

Du kan indstille teleskopstativet i forskellige højder og stativet er særlig velegnet, når der skal slibes lofter, fordi det er der, du står med de mest belastende arbejdsstillinger. Du kan dog også tilte teleskopstativet, så den holder girafsliberen, så du også kan bruge den på lodrette flader som dine vægge.

Hvad koster en girafsliber og er den pengene værd?

Som med alt andet værktøj så findes der girafslibere eller langhalsslibere i alle prisklasser og hvilken der er den bedste girafsliber for dig afhænger helt af dit behov. Altså om du har brug for en lidt mindre hobby / gør-det-selv model eller om det giver mere mening, at du køber professionelt udstyr.

Det er dog vigtigt, at du køber kvalitet i den prisklasse som dit budget tillader. Ofte kan du også være heldig at finde gode modeller på tilbud.

Som udgangspunkt skal du regne med at en girafsliber koster et sted mellem 700 kr og op til omkring 20.000 kr for en avanceret professionel model. Derimellem er der rigtig mange girafslibere hvor de fleste ligger i prisklassen mellem 700 kr og 10.000 kr.

Er en girafsliber pengene værd? Jeg vil mene, at hvis du står med en enkelt væg i stuen der skal pudses op og ikke andre fremtidige projekter i sigte, så er det måske en anelse overkill at investere i en girafsliber.

Men hvis du jævnligt renovere hus eller måske arbejder med dine hænder til daglig, så er en girafsliber alle pengene værd og kan hurtigt gå hen og blive din bedste ven.

Købsguide til girafsliber

Med denne korte men udførlige købsguide til girafsliber i hånden, er du super godt udrustet til at vælge den bedste girafsliber til dine behov og din pengepung.

Dét du skal være opmærksom på, når du køber en girafsliber er:

Skal den være til 230V eller en akku model (batteri)?

Foretrækker du en girafsliber til el eller en batteridreven model? Der er fordele og ulemper ved begge. En batteridreven girafsliber vejer mere pga. batteriet, til gengæld er du ikke afhængig af en strømkilde - og omvendt. Langt de fleste girafsliberer er dog eldrevne.

Hvor meget vejer den?

Girafsliberens vægt er vigtigt, specielt hvis du skal bruge den til loftarbejde. Girafslibere lægger vægtmæssigt oftest mellem 3 og 9 kg. Det kan godt betale sig at vælge en af de lettere modeller. Du kan dog løse vægt problemet ved at tilkøbe et stativ.

Har den teleskop udtag eller løs midterrør?

Foretrækker du et teleskop udtag, hvor du selv har større kontrol over længden, frem for den lidt billigere løsning med et aftageligt midterstykke.

Kan du justere antallet af omdrejninger?

Det er vigtigt at du kan justere antallet af omdrejninger alt efter hvilket underlag, du skal slibe. For høje omdrejninger på det forkerte underlag kan give grimme ridser, der kan være svære at fjerne uden at du skal pudse efter inden du kan slibe igen.

Opsummering & konklusion

Efter gennemgang af mere end 3 girafslibere, har Frank Schmidt valgt Einhell TC-DW 225 girafsliber, som den bedste girafsliber i 2021.

Der er dog også blevet gennemgået 2 andre populære girafslibere, herunder bl.a. Makita Maki DSL800ZU & Powerplus Kombi m. LED lampe.

4 ofte stillede spørgsmål til girafslibere

Kan man slibe gulv med en girafsliber?

Du kan godt slibe gulv med en girafsliber. Arbejdsstillingen er dog nok ikke er den bedste. Du bør tillige anvende den korrekte kornstørrelse på sandpapiret.

Hvordan virker en girafsliber?

En girafsliber virker ved at man placerer den på loft, væg eller anden stor overflade, tænder for maskinen og dermed sliber overfladen. Køber man en girafsliber med støvsuger kan den suge støvet op alt i mens slibearbejdet pågår.

Hvad koster en girafsliber?

En girafsliber koster fra ca. 500 kr. og op til flere tusind kroner. Gå ikke på kompromis med kvaliteten. Stivheden i skaftet skal være god, motoren stærk og den må gerne være let.

Hvad bruges en girafsliber til?

En girafsliber bruges til at slibe store overflader såsom lofter, vægge el.lign. Girafsliberen er en stor slibemaskine, der med sin længde og slibesål er genial til de store flader.

Udgåede produkter

I vores stræben efter, at kunne give de bedste produktanbefalinger overhovedet, er vi selvsagt forbi mange forskellige produkter, førend de bedste bliver udvalgt til vores lister.

Vi undersøger løbende markedet og må desværre også sande, at nogle af de bedste udgår. Vi har bl.a. tidligere set på og anbefalet Powerplus Kombi.

Anbefalingerne er givet af • Ombyggernes håndværker
Skriv til Frank

Frank har en professionel baggrund som håndværker, men gør sig i dag primært i egne gør-det-selv projekter i hjemmet og i haven. Skal han beskrive sig selv, så er det noget i retning af, at han bestemt IKKE er født med 10 tommelfingre - vi giver ham helt ret!

Bedøm denne artikel
22 stemmer, gennemsnit: 4.6 / 5