Hvad koster lægning af vinylgulv? (Se priser & tilbud)

Har du fået øje på vinylens mange kvaliteter og er du interesseret i at vide mere om dine muligheder for at få lagt et splinter nyt vinylgulv? Et flertal af danske boliger har et eller flere rum med vinylgulv. Udvalget af vinyl har udviklet sig gennem tiderne, så du nu kan få vinyl, der eksempelvis ligner et trægulv, et klinkegulv eller et terrazzogulv til forveksling. Dine muligheder med vinyl som gulvbelægning er nærmest uudtømmelige. Der fås både vinyl fra rulle, vinylfliser og vinylplanker. Bliv klogere på vinylgulve og se priser lige her i artiklen!

Af Håndværker
Indholdet er opdateret fredag d. 21. maj 2021 og er oprindeligt udgivet tirsdag d. 4. maj 2021.

Hvad koster pålægning af vinylgulv?

Prisen for lægning af vinylgulv varierer akkurat ligesom så mange andre håndværkeropgaver. Klarer du selv lægningen, skal du alene betale for vinylen. Vil du hellere have en professionel gulvlægger til at klare opgaven, så betaler du naturligvis for både vinyl og pålægning.

Der er forskel på prisen for selve vinylen, alt efter hvilken kvalitet du ønsker. Priserne for vinyl starter ved ca 100 kroner pr m2. For den gode kvalitet skal du af med noget mere, men du kan være heldig at finde din favorit til en nedsat pris i forbindelse med udsalg eller specialtilbud.

Det skal du huske, hvis du selv køber vinylen

  • At måle rummet korrekt og præcist op
  • At købe vinyl i den rette bredde
  • At tage hensyn til et eventuelt mønster i den vinyl, du har valgt
  • At købe nok vinyl, så der bliver et minimum af samlinger

Hvis du gerne vil have en gulvlægger til at lægge dit vinylgulv, er det den dyreste post på budgettet. Har du allerede købt din vinyl, så du kun har brug for lægning af gulvet, skal du regne med en pris på mellem 800 og 1100 kroner pr m2. Prisen afhænger både af din vinyltype og rummets størrelse og form.

Vil du helst købe vinyl og pålægning samlet, kigger du på en udgift i omegnen af 1000 til 1500 kroner pr m2, alt efter hvilken type vinyl, du ønsker. Også her varierer prisen i forhold til rummets form og størrelse.

Ofte kan du faktisk spare penge på bundlinjen, ved at købe den ønskede vinyl og pålægning sammen. Det hænger sammen med, at den professionelle gulvlægger kender vinylen og har arbejdet med den før. Derfor skal han måske ikke bruge helt så lang tid på monteringen.

Få de bedste tilbud på lægning af vinylgulv

Det kan spare dig selv for meget tid og besvær, hvis du vælger at indhente tilbud hos os. Det er både nemt, hurtigt og ganske uforpligtende.

Udfyld formularen når det passer bedst ind i dit skema - morgen, middag, aften eller nat - vi har altid åbent.

Beskriv din opgave så præcist som muligt, indtast dine personlige oplysninger og tryk send.

Nemmere og hurtigere bliver det ikke, at modtage de bedste tilbud på lægning af vinylgulv. Du kan starte lige her…

Dine fordele med et vinylgulv

Et vinylgulv har i årevis være mange danskeres favorit og det med god grund. For vinylgulvet har rigtig mange fordele, frem for så mange andre former for gulvbelægninger.

Ud over et meget stort og bredt udvalg, både med hensyn til kvalitet, pris, farver og mønstre, er et vinylgulv:

  • Slidstærkt
  • Vandtæt
  • Skridsikkert
  • Komfortabelt
  • Rengøringsvenligt
  • Allergivenligt

Har du børn eller dyr - eller måske begge dele, er et vinylgulv et perfekt valg.

Normen hælder mest mod, at der lægges vinylgulv i rum som køkken, gang og bryggers, altså rum med høj trafik. Vinylens kvaliteter gør det nemt for dig at vedligeholde dit vinylgulv.

Vinylens ubrudte flader udmærker sig ved, at der ikke kan samle sig støv og skidt i riller eller revner. Det letter også rengøringen betragteligt.

Et vinylgulv er slidstærkt, men du skal være opmærksom på, at tunge møbler eller stole, der siddes meget i, kan give små fordybninger i vinylen. Specielt hvis benene på stolene har en lille omkreds.Det kan afhjælpes ved at montere filtdupper eller deciderede møbelsko i filt under benene.

Har du eller en i din husstand støvallergi, er et vinylgulv et optimalt valg.

Kan man lægge vinyl på alle overflader?

Nej, det kan man ikke. Vinylen har ingen fast eller hård bagside - den er blød og bøjelig hele vejen igennem. Det betyder, at den skal lægges på et fast, plant underlag.

4 steder du ikke kan lægge vinyl direkte på:

  • Vinyl
  • Linoleum
  • Tæppe
  • Ujævn overflade

For at lægge vinylen, skal ovenstående gulvbelægning først fjernes og det undergulv der nu er fritlagt, skal være jævnt og rent.

Et optimalt underlag, vil være et betongulv. Hvis du ikke klar over, hvilket underlag der er, kan det være en god idé at tjekke.

Det vil være ærgerligt at indhente tilbud og aftale tidspunkt for lægning, for så at finde ud af, at dit undergulv er i virkelig dårlig stand.

Er du i tvivl, om dit nuværende gulv kan anvendes som underlag for et nyt og lækkert vinylgulv, vil du altid kunne rådføre dig med en gulvlægger.

Kan man lægge vinyl i alle rum?

Ja, man kan sagtens lægge vinylgulv i alle boligens rum. Du kan vælge den samme vinyl til samtlige rum for et roligt, ensartet og sammenhængende look. Eller du kan vælge forskellige udgaver til de forskellige rum.

Du kan vælge mellem et utal af farver, mønstre, kvaliteter og prisklasser. Det gør det muligt at lægge et fint og nyt gulv, selv med et forholdsvist lavt budget.

I de rum hvor der er meget trafik, som for eksempel, gang, bryggers og køkken, bør du vælge en vinyl i en god kvalitet. Så er du sikker på, at den holder sig flot og funktionel længe.

Netop fordi vinyl er slidstærk og holdbart, skal du kigge på det i mange år frem. Vælg derfor et mønster og en farve, som både er tidløs og som du samtidig rigtig synes rigtig godt om.

Gør det selv lægning af vinyl - er det en god idé?

Lægning af vinyl er ikke noget du bare lige klarer i en håndevending. Alt håndværkerarbejde ser legende let ud, hvis det udføres af en professionel håndværker med masser af erfaring.

For os andre dødelige er virkeligheden lidt en anden. Derfor kan det være ganske fornuftigt at tage et et objektivt kig på dine evner som handyman.

Du må gerne selv lægge dit vinyl - på nær i badeværelset. Det kræver dog lidt teknisk snilde og et fornuftigt håndelag at få et tilfredsstillende resultat.

Fremgangsmåden skal være præget af præcision, omhyggelighed og tålmodighed. Hellere tænke dig om en ekstra gang, end at fare frem - det giver dig langt det bedste resultat. Specielt hvis du aldrig har lagt et vinylgulv før.

Du skal forberede dig grundigt, inden du selv lægger dit vinylgulv

Grundig forberedelse er vejen til det bedste resultat, når du selv vælger at lægge dit vinylgulv. Med udgangspunkt i vinyl fra rulle - altså et helt stykke, skal du være opmærksom på følgende:

  • Som udgangspunkt skal du sørge for, at vinylen har rumtemperatur, det gør du ved at lægge vinylen indenfor i minimum et døgn.
  • Du skal lægge vinylen på den måde, der klæder rummet bedst. I et aflangt rum lægger du vinylen i længderetningen. I et kvadratisk rum lægger du vinylen parallelt med lysindfaldet.
  • Er der samlinger skal disse passe til et eventuelt mønster og lægges der, hvor der er mindst trafik i rummet.

Vær opmærksom på at denne guide er vejledende og derfor ikke komplet. Den kan variere en del i forhold til vinyltype og rumstørrelse. Hvis du allerede nu har tabt pusten lidt, så anbefaler vi klart, at du benytter dig af en professionel gulvlægger.

Hvis du planlægger nyt vinylgulv i badeværelset, skal du være opmærksom på, at du ikke selv må lægge vinylgulv i badeværelset.

Vigtig information om vinyl i badeværelset

Du må ikke selv lægge vinyl i dit badeværelse. Det er fordi der er tale om det, der kaldes et vådrum. I et vådrum er der nemlig en del regler og love der skal overholdes. Det gælder også for gulvet.

  • Der skal anvendes en særlig vådrumsvinyl.
  • Vinylen skal svejses på, så der ikke er nogen risiko for nedsivning af vand.
  • Montering og svejsnings skal foretages af en gulvlægger med svejsecertifikat.

Du skal være opmærksom på, at hvis du omgås denne regel, kan det få store økonomiske konsekvenser for dig, fordi

  • Eventuelle skader som følge af din uautoriserede pålægning dækkes ikke af din forsikring.
  • Ved salg af din bolig vil din uautoriserede pålægning medføre en fejl på tilstandsrapporten.
  • Din uautoriserede pålægning vil heller ikke være dækket af en ejerskifteforsikring.

Opsummering

Lad os lige opsummere de fordele du får med et nyt vinylgulv, som er lagt af en professionel gulvlægger:

  • Jævnt og flot gulv uden folder, skævheder eller ujævnheder.
  • Nem og ubesværet rengøring og vedligeholdelse.
  • Ingen revner eller riller der samler støv og skidt.
  • Slidstærkt gulv der kan klare meget trafik.

Vælg tidløs farve og mønster på dit vinylgulv, for du har glæde af det i mange år. Specielt hvis du vælger en god kvalitet.

Med et vinylgulv har du mulighed for at få et lækkert og flot gulv, uden at det behøver koste dig en halv pensionsopsparing.

Få de bedste tilbud på lige nøjagtig dine ønsker her. Det er ganske gratis og helt uforpligtende.

Artiklen er skrevet af
Skriv til Frank

Frank har en professionel baggrund som tidligere håndværker, men gør sig i dag primært i egne gør det selv projekter i hjemmet og i haven. Når Frank omtaler sig selv, så er det i retning af, at han bestemt IKKE er født med 10 tommelfingre.

3 ofte stillede spørgsmål om lægning af vinylgulve

Man lægger vinylgulv på jævnt underlag, altid! Vinylgulv- og planker er et blødt gulv, der er nemt at arbejde med. Man skærer til med en hobbykniv.

Lægning af vinylgulv koster mellem 1.000 - 1.500 kr. pr m2 gulvlægning. Prisestimat er inkl. materialer og arbejdsløn.

Der er forskel på vinyl og linoleum. Linoleum er fremstillet af naturmaterialer, og vinylgulve består af syntetiske materialer, der er fremstillet miljøvenligt. Begge gulvtyper er bløde, men linoleum er noget hårdere end vinyl. Vinylgulve er mere modstandsdygtige overfor pletter og fugt end linoleumsgulve er.

Bedøm denne artikel
21 stemmer, gennemsnit: 4.7 / 5