Montering af gaskomfur, hvad koster det? (Se pris & guide)

Montering af gaskomfur, hvad koster det? (Se pris & guide)

Skal du have dit første gaskomfur monteret eller laver du allerede mad på gas og har brug for at få skiftet det gamle gaskomfur ud med et nyt? Så skal du læse videre her, hvor du får nyttig og brugbar viden, når tiden er kommet til montering af dit nye gaskomfur. Du kan orientere dig om prisen for montering af gaskomfur og de regler og love, der er på området. Desuden får du indsigt i, hvad du skal være opmærksom på, når du anvender gas til din madlavning.

Af Ombyggernes håndværker
Indholdet er opdateret tirsdag d. 27. juli 2021 og er oprindeligt udgivet onsdag d. 21. juli 2021.

Hvad er prisen på montering af gaskomfur?

Prisen på montering af gaskomfur afhænger af, om du allerede har de grundlæggende installationer, der er nødvendige eller du først skal have gassen installeret.

Er der allerede installeret gas hos dig, er montering af gaskomfur en forholdsmæssig billig opgave. Du kigger nemlig på en pris i omegnen af bare 1.500 kroner.

Vil du også gerne have afmonteret et gammelt gaskomfur, bliver prisen selvfølgelig højere. Du kan blive meget klogere på afmontering af gaskomfur lige her.

Har du ikke gas installeret, skal det først klares, inden dit nye gaskomfur kan monteres. Det kræver en del mere arbejde, så her vil din udgift ligge på omkring 4.500 kroner.

Vil du gerne have tilbud på din opgave fra autoriserede VVS installatører i dit geografiske område, kan du nemt og omkostningsfrit benytte dig af muligheden via formularen.

Kan du selv klare montering af dit gaskomfur?

Nej, her er der tale om VVS arbejde, som kræver en autoriseret VVS installatør. I Danmark er der strikse regler omkring de former for arbejde, der kan resulterer i store skader, såfremt de varetages af os almindelige dødelige mennesker, uden den rette viden og uddannelse på området.

Det giver meget god mening, selvom det naturligvis er forbundet med en udgift for dig. Når du får monteret dit gaskomfur at en professionel, erfaren og autoriseret VVS installatør, behøver du ikke bekymre dig om korrekt montering overhovedet.

Det er meget betryggende for alle, at man ikke behøver at gå rundt og være nervøs eller bekymret for en eventuel læk.

Hvor får du din gas fra?

Der findes 3 forskellige former for gas

  • Naturgas
    • Naturgas er den absolut mest udbredte form for gas, der anvendes i Danmark. Naturgas leveres vis rørføringer til dit gasfyr eller gaskedel. Du kan have et ældre fyr med åbent forbrændingskammer eller en nyere model med et lukket forbrændingskammer.
      • Hvis du ønsker at købe et gaskomfur til naturgas, skal der stå “2H” på komfurets mærkeplade.
  • Bygas
    • Bygas bruges som betegnelsen antyder, i byerne. Nu er der kun 2 byer i Danmark, hvor der gøres brug af bygas. Det drejer sig om Storkøbenhavn og Aalborg. Bygassen produceres på gasværker og leveres til dig via rørføringer direkte ind i din bolig.
      • Hvis du køber et gaskomfur, der er egnet til bygas, skal der stå “1e” eller “1a” på komfurets mærkepladen.
  • Flaskegas
    • Enkelte steder bruges der stadig flaskegas til gaskomfuret. Reglerne for at anvende flaskegas er ganske anderledes end for de to andre former for gas. Læs mere i næste afsnit.
      • Hvis du har brug for et nyt gaskomfur til flaskegas, skal der stå “3B/P” på komfurets mærkeplade.

Specielt om brugen af flaskegas

Anvender du flaskegas til komfuret i din primære bolig eller har du et sommerhus eller en kolonihave, hvor du anvender flaskegas til et gaskomfur, så læs med her, hvis du ikke er helt sikker på regler og anbefalinger for flaskegas eller bare gerne vil have opfrisket din hukommelse - for din egen og din families skyld.

Der er ikke krav om, at du skal benytte en VVS montør, når du skal montere din flaskegas til et komfur, en terrassevarmer, en grill, etc.

Opbevaring af fyldte gasflasker

  • Gasflasken opbevares stående, aldrig i nærheden af åben ild og aldrig i kælderen.
  • I det rum du opbevarer gas i, skal der være mindst én dør eller ét oplukkeligt vindue til det fri.
  • Gasflaskerne må ikke udsættes for opvarmning, belastning, slag eller stød.
  • Du skal sørge for, at flaskerne altid er sikrede mod at vælte.
  • I etageejendomme må du ikke opbevare gasflasker på altanen.

Så mange flasker må du opbevare ad gangen

  • En 11 kilos gasflaske er den største størrelse du må opbevare indendørs.
  • Større gasflasker skal du opbevare udendørs, stadig efter nedenstående regler.
  • Ved 1 apparat i boligen må du have 1 flaske tilsluttet apparatet samt 1 reserveflaske.
  • Ved 2 apparater i boligen må der være 1 flaske tilsluttet hvert apparatet samt 1 fælles reserveflaske.
  • Ved 3 apparater i boligen må der være 1 flaske tilsluttet hvert apparatet. Du må ikke have reserveflasker.

Det er altid antallet af gasflasker og aldrig størrelsen af gasflasker, der gælder.

Transport af fyldte gasflasker

  • Gassen skal altid være emballeret i en godkendt gasflaske.
  • Gassen skal være beregnet til personligt brug eller til fritids- og sportsaktiviteter.
  • Flasken eller flaskerne skal sikres under transporten, så de ikke vælter.

Udskiftning af regulator og slanger efter forskrifterne

Både regulator og slanger slides ved brug. Det anbefales af begge dele tilses med jævne mellemrum og skiftes for regulatorens vedkommende minimum hvert 5. år og for slangernes vedkommende minimum hvert 3. år.

Du er til enhver tid ansvarlig for skader som opstår grundet manglende vedligeholdelse og rettidigt udskiftning af tilbehør.

Ved du ikke hvad en regulator er, så bør du lade en VVS montør klare jobbet.

Er der risiko for gasudslip, når man har et gaskomfur?

Er du bosiddende i Aalborg eller Storkøbenhavn og har bygas eller har du eget gasfyr, er risikoen for både kulilteudslip og gasudslip forsvindende lille.

Den form for gas, som ikke kommer fra eget fyr, bliver der taget hånd om, så sikkerheden er i top. Har du selv et gasfyr, er det naturligvis vigtigt, at du vedligeholder det og får foretaget de serviceeftersyn, der er påkrævede, så det fortsat kan være sikkert.

De nyere gaskomfurer er udstyret med ganske effektive flammesensorer, der helt automatisk afbryder gastilførslen, hvis flammen går ud. Derfor er sikkerheden også helt i top med et moderne gaskomfur.

Vigtig viden når du har dit eget gasfyr

Der er forskel i sikkerheden på et gammelt og et nyt gasfyr. De ældre gasfyr har et åbent forbrændingskammer, hvor de nyere gasfyr har et lukket forbrændingskammer.

Det åbne forbrændingskammer trækker luft ind fra rummet, hvor det er placeret, hvorimod de lukkede forbrændingskamre trækker luft ind udefra. Ikke kun anses de nye gaskedler som meget sikrere, de kræver heller tilsyn så ofte, som de gamle gaskedler.

Er du ikke sikker på, hvilken model din gaskedel er, kan en VVS mand fortælle dig det.

Den bedste forebyggelse mod et defekt naturgasfyr er naturligvis løbende vedligeholdelse. Vedligeholdelsen skal altid udføres af en autoriseret VVS installatør.

De gamle gasfyr med åbent forbrændingskammer kræver servicering hvert andet år - det er et lovkrav. Der er ikke noget lovkrav om servicering, hvis du har et nyere gasfyr med et lukket forbrændingskammer. Der er dog en anbefaling om jævnlig servicering.

Du kan tegne et abonnement via dit gasselskab eller du kan selv lave aftale med en autoriseret VVS installatør om servicering og vedligeholdelse.

Der sker 5-10 uheld med naturgas årligt - størstedelen skyldes manglede vedligehold.

Få det bedste tilbud på montering af gaskomfur

Der er ikke nogen grund til at rutte med vores hårdt tjente penge, heller ikke selv om det drejer sig om en nødvendig udgift til montering af gaskomfur.

Ligegyldigt om du benytter dig af det dyreste eller det billigste tilbud, vil du altid blive udført af en autoriseret VVS installatør som det er påkrævet ved lov.

I stedet for at ringe rundt og høre på priser hos de autoriserede VVS firmaer, du kan finde i det område, kan du i stedet spare tid og penge ved at benytte vores service. Der er 100 %...

  • … gratis
  • … uforpligtende
  • … professionelt

… for vi sender kun din opgave i udbud hos de VVS fagfolk, der er autoriserede. Du binder dig ikke til noget og betaler heller ikke for vores service. Desuden kan du nøjes med at beskrive din opgave en gang, uanset hvilket tidspunkt på dagen, der passer dig bedst. Du behøver altså ikke indrette dig efter VVS firmaernes åbningstid, for vi har altid åbent.

Udfyld din opgave så detaljeret og grundigt som muligt, så får du dine tilbud direkte i din indbakke. Nemmere bliver det vist ikke.

5 ofte stillede spørgsmål til montering af gaskomfur

Jeg har samlet de 5 spørgsmål, som mange stiller i forbindelse med at de skal have monteret et nyt gaskomfur. Her kan du blive klogere på mange ting - hvem ved, måske får du også svar på et par af de ting, som du har spekuleret over.

Skal jeg både have en gasalarm og en røgalarm i køkkenet?

Der er for så vidt ikke krav om en gasalarm eller en kuliltealarm for den sags skyld. Brugen af hverken naturgas eller bygas er i Danmark ikke skyld i dødsfald, simpelthen fordi sikkerheden er høj. Du kan anvende dem hvis du gerne vil have sikkerheden i den tryghed, der følger med dem. Derimod bør du helt sikkert installere en brandalarm. Brand i køkkenet er der desværre altid risiko for, specielt når du laver mad over åben flamme. Brande i hjemmet sker alt ofte og til tider med dødelig udgang.

Kan jeg opnå rabat på min husforsikring, hvis jeg installerer gas-, kulilte- eller røgalarm?

Du kan hos langt de fleste forsikringsselskaber få rabat på din forsikring, såfremt du installerer røgalarmer i din bolig. Om det er muligt for dig at opnå ekstra rabat med supplerende gas- og kuliltealarmer, er mere individuelt i forhold til hver enkelt forsikringsselskab. Du vil altid kunne ringe og spørge, om du har mulighed for ekstra rabat med installation af en eller begge slags alarmer.

Hvornår skal jeg egentlig bruge en kuliltealarm?

En kuliltealarm er især egnet, såfremt du har er et gammel gasfyr med et åbent forbrændingskammer. Denne type vurderes nemlig til at have en større risiko for fejl, især hvis det ikke serviceres regelmæssigt. Helt personligt ville jeg montere en kuliltealarm uanset hvilken type gas eller fyr jeg bruger. For så ved jeg, at hvis der, mod alle odds, er en lækage, så bliver jeg advaret med det samme.

Hvordan børnesikrer jeg et gaskomfur?

Er dit gaskomfur både med gasovn og gasblus, er der på de nye komfurer en indbygget børnesikring for ovnen. Den værste bekymring er omkring gasblussene, hvis du har valgt et nyt komfur med gasblus. Man kan overordnet sige, at mindre børn ikke bør opholde sig alene i køkkenet, når der laves mad på alle former for komfurer og kogeplader. Hvis du gerne vil have muligheden for at sætte en børnesikring på, kan de se om nogle af sikringerne til induktion, passer i størrelsen til dit gaskomfur.

Er det muligt at skifte gasleverandør, hvis jeg gerne vil det?

Om du kan skifte gasleverandør kommer an på, hvilken form for gas du bruger og til dels også, hvor du bor. Bruger du bygas, kan du ikke skifte leverandør, der findes nemlig kun en enkelt leverandør i Aalborg og en i Storkøbenhavn, når det kommer til bygas. Naturgasmarkedet er til gengæld frit, så her er der gode muligheder for at skifte leverandør. På gasprisguiden.dk kan du se, hvilke muligheder du har i din kommune.

Artiklen er skrevet af
Skriv til Frank

Frank har en professionel baggrund som tidligere håndværker, men gør sig i dag primært i egne gør det selv projekter i hjemmet og i haven. Når Frank omtaler sig selv, så er det i retning af, at han bestemt IKKE er født med 10 tommelfingre.

Bedøm denne artikel
19 stemmer, gennemsnit: 4.7 / 5